“Det føltes trygt. Det føltes sikkert.”
“Skift nu – skynd dig.”
Pernille Paaske Nielsen: Logistikkoordinator
Juliana Drivhuse A/S
Juliana Gruppen er en førende global leverandør af kvalitetsdrivhuse til private. Grundlagt i 1963 af Mogens A. Stærmose i Odense og i dag ejet af 3. generation, Nikolaj Stærmose. Hovedkontor og produktion ligger stadig i Odense, med datterselskaber i Storbritannien og Tyskland, og Juliana Gruppen eksporterer til mere end 20 lande.
Behovet for en løsning, der ikke låste dem fast
Hos Juliana Drivhuse havde man i mange år arbejdet med samme fragtløsning. Det daglige system fungerede fint til de grundlæggende opgaver: booking gik som det skulle, og medarbejderne kunne indtaste de mål og mængder, godset krævede.
Men når der skulle ske ændringer – som at skifte eller tilføje en transportør – blev det tungt. “Det tog for lang tid. Det var svært at komme i mål med den opgave inden for rimelig tid” fortæller Pernille Paaske Nielsen. Opgaver, der burde tage få dage, kunne trække ud i op mod et halvt år, og virksomheden var afhængig af support fra leverandøren for overhovedet at kunne gennemføre ændringerne.
Det kostede mere end bare irritation. “Vi mister fokus på det, der er vores vigtigste opgave – at få sendt varer ud til kunderne” forklarer hun. Og når en besparelse eller bedre aftale trak i langdrag, blev den svær at leve med.
Allerede i starten af 2025 begyndte Juliana Drivhuse derfor at overveje alternativer – udløst af en særligt tung proces med at skifte en transportør.
En beslutning truffet sammen med brugerne
Valget faldt på Logisnap via en anbefaling fra en kendt relation til virksomhedens ledelse – en person man vidste havde styr på tingene. Men det, der gjorde størst indtryk hos Pernille og hendes kollega Rasmus, var måden, beslutningen blev truffet på.
“Vi fik lov til at være med i beslutningsprocessen og fik lov til at sige fra, hvis vi ikke følte, det var den rigtige løsning” fortæller hun. Processen blev oplevet som glidende og trin for trin, hvor brugerne – ikke kun ledelsen – fik indflydelse på valget.
Implementeringen blev båret af tydelig ansvarsfordeling. “Der var hele tiden en tovholder på. Der var hele tiden nogen, der efterlyste og efterspurgte” siger Pernille. Opdaterede referater gjorde det muligt at følge processen løbende, og en klar agenda betød, at alle vidste, hvem der havde ansvaret for hvad. Selvom den daglige drift skulle køre sideløbende, oplevede hun aldrig, at noget faldt mellem to stole: “Det føltes trygt. Det føltes sikkert.”
Fra ventetid og aflåsning til selvbetjening og hurtig support
I dag er den største forskel adgangen til support – og friheden til selv at handle. “Jeg kan gå ind og ændre vores aftale med transportørerne med nogle ganske få klik” fortæller Pernille. Tidligere krævede selv små ændringer adgang og koder, som kun leverandørens supportmedarbejdere havde.
Når der alligevel er brug for hjælp, kommer svaret hurtigt – typisk samme dag – og uanset hvem hun taler med hos Logisnap, oplever hun kompetencen som konsistent. Det sparer tid i sig selv, fordi sager ikke ligger og venter, og der ikke er brug for at forklare samme problem forfra til en ny supportmedarbejder hver gang.
Den danske support fremhæves også som en fordel – intet går tabt i oversættelsen.
Juliana Drivhuse peger på, at både små virksomheder med få forsendelser og store virksomheder med mange – som dem selv – kan få gavn af Logisnap. Anbefalingen til andre er kort og klar:
“Skift nu – skynd dig.”
