Birgitte Riis
Lager og logistikchef hos Scanpipe A/S
Scanpipe A/S
Leverandør til entreprenører og kloakmestre. Danmarks største grossist med speciale i VA, elsker vand og afløb mere end noget andet.
Behovet for en mere fleksibel hverdag
Hos Scanpipe opstod behovet for en løsning, der kunne understøtte en mere dynamisk hverdag. I en branche, hvor krav ændrer sig hurtigt, blev fleksibilitet og tilpasningsevne afgørende. “Man skal tage sine kunder alvorligt. Det er ikke forretningen, der skal passe ind til udbyderen – det er omvendt.” For logistikchef Birgitte Riis handlede det også om tilgængelighed og evnen til at handle hurtigt. “Så skal man tage telefonen også.” Når tempoet er højt, er det afgørende, at ændringer kan implementeres uden unødig ventetid, og at dialogen er direkte og effektiv.
Et samarbejde bygget på udvikling
Da Scanpipe begyndte at se sig om efter en ny løsning, var det især muligheden for tæt samarbejde, der gjorde forskellen. “Det var vigtigt, at der var nogen, der faktisk ville udvikle sammen med os.” Valget faldt på Logisnap, fordi løsningen kunne tilpasses og videreudvikles i takt med virksomhedens behov. Implementeringen blev en proces, hvor der blev bygget og justeret undervejs. “Vi lagde asfalten, mens vi kørte.” Alligevel oplevede Scanpipe et effektivt forløb. “Implementeringen gik smooth. Det kørte bare.” På få måneder var løsningen i drift, samtidig med at nye funktioner blev udviklet løbende.
Fra ændringer til handling på få dage
Forskellen mærkes tydeligt i dagligdagen, hvor ændringer nu kan gennemføres hurtigt og effektivt. “Vi har kørt en ny transportør ind over en weekend.” Det har ændret måden at arbejde på. “En ny verden har åbnet sig.” Fleksibilitet er i dag det centrale nøgleord – både teknisk og i samarbejdet. “Det er det her med, at man kan reagere hurtigt og faktisk få ændret tingene.” For Scanpipe handler det om at kunne rykke sig, når behovet opstår, og have en partner, der underststøtter det. “Hvis der er noget, kan man ringe – og der bliver reageret hurtigt.”
