Guide

Integrer med Shopify

Få det optimale ud af din fragt- og ordrehåndtering ved at integrere din Shopify webshop med LogiSnap.
Katarina Kristensen

Katarina Kristensen

Før du starter..

Automatisér dit dataflow mellem din webshop og LogiSnap for nemt at kunne plukke dine varer, printe labels og få dine pakker sendt afsted. Uanset om du skal i gang med en helt ny Shopify webshop eller blot skal skifte fra en anden fragtplatform, så vil vi gøre alt for at hjælpe dig godt i gang.

*Ønsker du at give dine kunder muligheden for at kunne vælge mellem flere leveringsmuligheder i kurven på din webshop, skal du aktivere din såkaldte CarrierService API. For at kunne aktivere denne kræver Shopify, at du enten har et Advanced Shopify-abonnement eller har dit Basis abonnement tilmeldt en årlig betalingsplan. Har du en af ovennævnte, kan du altså blot læse videre til guiden.

Har du derimod et Basic eller Standard abonnement i Shopify på månedlig betaling og IKKE ønsker at opgradere til årlig betaling, kan du betale $20 pr. måned, for at få lov at aktivere CarrierService API. Vælger du denne løsning, skal du kontakte Shopify’s kundeservice, for at få den aktiveret – kontakt dem her.

Sæt i gang!

Først og fremmest mega fedt, at du vælger at bruge LogiSnap til at håndtere dine pakker. Vi vil så gerne have at du kommer godt fra start, så derfor tager vi dig nu step by step gennem integrationen til din Shopify webshop.

Har du oprettet en konto i LogiSnap? Hvis ikke, så start ud med at oprette din virksomhed hurtigt og nemt lige her, hvorefter du skal følge en simpel opsætningsguide. Når det er klaret, så er du klar til at vende tilbage til guiden her.

Er du til video- eller tekst guide? Du bestemmer helt selv! Se videoen nedenfor eller scroll ned, for at blive guidet step-by-step til integrere din Shopify webshop med LogiSnap. 

1. Opsæt Fragtzoner

Første step i integrationen af din Shopify webshop er, at du skal have opsat dine fragtzoner. Fragtzoner er de leveringsmuligheder, som du ønsker at tilbyde dine kunder i kurven på din webshop. Du kan enten opsætte dem inde i Shopify eller hurtigt og nemt inde i LogiSnap.

Vælger du at opsætte dine leveringsmuligheder i LogiSnap, kræver det at du i opsætningen har oprettet dine fragtaftaler – og det er underordnet om du bruger dine egne- eller vores fragtaftaler.

  1. Åbn LogiSnap og login
  2. Tryk på administration i venstre side og vælg fragtzoner
  3. Klik på knappen tilføj
  4. Udfyld pop-up’en

Har du et ønske om at differentiere leveringsmulighederne på land eller by, tilbyde gratis fragt over et bestemt beløb eller have forskellige leveringspriser alt efter ordrens vægt, er det altså her du sætter reglerne for det.

2. Installér app

  1. Gå til apps
  2. Klik på Se flere apps i denne kollektion / Customize your store
  3. Søg på LogiSync
  4. Vælg app’en og klik på Tilføj app / Add app
  5. Vælg installer app / install app
  6. Login med dit LogiSnap login
    • Hvis du har flere webshops tilknyttet din LogiSnap konto, vil du her skulle vælge hvilken webshop eller virksomhed, som du vil integrere din Shopify med.
  7. Slå nye ordrer til (så vil dine ordrer automatisk føres ind fra din Shopify til LogiSnap)
  8. Slå opdateringer til (hvis du er ok med at, hvis der er opdateringer på LogiSnap, så opdateres dette automatisk)
  9. Slå fragtzoner til (så du har fuld kontrol over hvad du gerne vil tilbyde dine kunder af leveringsmuligheder i checkout på din shop)
  10. Herefter vil du blot skulle gå tilbage til din Shopify shop og opdatere siden, og så er dine oplysninger fra LogiSnap hentet ned til din shop.
LogiSnap Shopify Integration

Til dig, som skal skifte fra en anden fragtplatform til LogiSnap

Hvis du allerede har en fragtplatform tilknyttet din Shopify webshop skal du beslutte om du vil:

  1. Tilknytte LogiSnap parallelt med din nuværende løsning
  2. Deaktivere din nuværende løsning og kun fremover bruge LogiSnap

 

Vælger du at køre parallelt, skal du ikke foretage dig mere. Ønsker du derimod at deaktivere din gamle løsning, skal du slette din gamle app i Shopify, som vist på billedet nedenfor.

Herefter er du helt done og klar på et nyt eventyr med LogiSnap som din fremtidige fragtplatform!